Tillie Martinussen – Demokraatit – Sermersooq Kommune – Kandidat til kommunalvalg

  Jeg vil arbejde for at få en fast dyrlæge-ordning i Kommuneqarfik Sermersooq.

 Hvorfor?

Hvorfor skal kommunen overhovedet blandes ind en dyrlæge-ordning i det når det allerede fungerer?

- Det enkle svar er: Det fungerer ikke optimalt med dertil følgende smerte og lidelser for dyr og ejere.

 Den hidtidige dyrlæge-ordning har været baseret på frivilligt arbejde og sponsorater og har været koordineret af Dyrenes Venner og frivillige (læs evt. om den nedenfor).

Vi politikere siger hele tiden at det skal kunne betale sig at være en ildsjæl og at vi sætter pris på frivillighed.

Men det koster altså kræfter at være frivillig, og den indsats kunne man fra politisk hold helt håndgribeligt hjælpe med her.

Problemet med den nuværende dyrlæge-ordning er at frivillige i Dyrenes Venner og nu Nuummi Uumasut bruger uforholdsmæssigt mange timer på at finde en dyrlæge i Danmark (!) – finde sponsorater til billetter, et sted at bo til vedkommende mm.

Eller at finde en dyrlæge som ikke er praktiserende til at hjælpe med akuttilfælde.

Dyr bliver jo desværre heller ikke kun syge eller ramt af ulykke indenfor konsultationstiderne.

Desværre har vi set at den nuværende – helt frivillige – ordning kan føre til udbrændthed og stress hos dyrlægerne eller de frivillige – kummerlige kår for dyr der skal aflives eller må vente på medicin, unødig lidelse og i nogle tilfælde har Dr. Ingrids Hospital (Sana), trådt til med medicin eller hjælp – en nødløsning som sundhedsvæsnet naturligt nok modsætter sig.

Ildsjæle brænder ud, frivillige trækker sig tilbage, og det går på bedste beskub herefter. Det er hårdt at se dyr og ejere lide og det er hårdt ikke at kunne hjælpe.

Jeg mener man fra Kommuneqarfik Sermersooqs side bør ligge indsatsen ved netop fast dyrlæge-ordning, det er den indsats der gavner flest for færrest penge.

Dyr er for mange lig med livsglæde, hvad enten det er kæledyr eller nyttedyr vi holder os, derfor mener jeg at Kommuneqarfik Sermersooq bør ansætte en dyrlæge til servicering af hele kommunen.

Lovgivning

Man kan læse på http://www.nanoq.gl; at dyre-ejere har pligt til ”at vaccinere dyret mod rabies hvert 3. år, første gang mellem det er 3 og 6 mdr. gammelt”, at ”sørge for at syge dyr behandles eller aflives”, osv.

Se link til lovgivningen her:

http://lovgivning.gl/lov?rid={B3C3D16B-B19B-435B-9D59-79D56D25826C}

-         Vi har desværre IKKE en privatpraktiserende dyrlæge i Grønland som er blivende – den løsning der ellers ville være bedst for Demokraterne

-         Men vi har stadig dyr! Pligterne der hører sammen med hold af dyr er beskrevet lovgivningsmæssigt i ovenstående, men da der ingen dyrlæge er, bliver almindelige borgere altså måske ufrivilligt lovbrydere.

-         Kommuneqarfik Sermersooq har en hundefanger og veterinærsygeplejerske ansat – så jeg kan ikke se noget argument imod at ansætte en dyrlæge på f.eks. timebasis – til glæde for hele kommunens borgere samt dyrenes velfærd.

Den nuværende ordning

Ordningen har været sådan at der kommer en dyrlæge fra Danmark i en periode, flybilletter og ophold sponsoreres af virksomheder og privatpersoner.

Dyrenes Venner har stillet klinik til rådighed og brugerne betaler for konsultation, medicin og vaccinationer m.m (typisk 400 kr. for konsultation, og f.eks. 700 kr. pr. vaccination for rabies m.m.).

Dyrlægen får et fast honorar pr. konsultation og resten gives til Dyrenes Venner for brug af klinikken og til mad, husleje mm.

Dyrlægens arbejdsområder

Vaccinationer, tilsyn med vanrøgt, tandpine eller p-piller betyder også noget for vore dyrs velfærd og trivsel, og ikke mindst ejernes velfærd og trivsel.

Det er derfor oftest først når uheldet er ude at vi savner dyrlægeordningen, men der oplever vi til gengæld til fulde hvad det betyder for dyrenes og vor egen livskvalitet at der er en ressource som kan operere, ordinere medicin og tage smerterne fra vore dejlige dyr.

Dyrlægens arbejdsopgaver ville sprede sig over meget, her nævnes nogle få:

• Operationer af dyr
• Ordinering af medicin til syge dyr
• Tilsyn med dyr – ved mistanke om vanrøgt mm.
• Vaccinationer, konsultationer mm.

Fra idé til praksis

Jeg mener man bør nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg der skal se på den bedst mulige løsning ved en fast dyrlægeordning, med inddragelse af foreninger og interessenter som høringsparter.

I Kommuneqarfik Sermersooq tæller disse f.eks. Nuummi Uumasut og Dyrenes Venner – foreninger som jeg i øvrigt mener, bør gøres til faste høringsparter ved lovgivning og oplysning om dyrehold og dyreliv i Grønland både hos Inatsisartut og i de relevante kommuner.

Hvordan? – En idé

Dyrlægerne aflønnes pr. time efter en fastsat sats – dvs. de har faste konsultationstimer her i Nuuk, og har så vagttelefon ved akut-tilfælde.

Denne ordning deles af 2-5 dyrlæger der hver har vagt hver 2. til 5. uge.

Nuummi Uumasut kunne stå for den daglige drift af klinikken.

Jeg forestiller mig at man kan have konsultationer 3 gange om ugen fast (f.eks. fra 16.00 – 19.00 tirsdag, torsdag og lørdag) og at dyrlægen der har vagten i den pågældende uge har vagttelefon, så dyre-ejere med akutte tilfælde kan få fat i en dyrlæge når det er påkrævet.

-         På denne måde sikrer man dyrlægen mod stress og udbrændthed, og kan dele rejse-aktiviteterne i kommunen mellem dyrlægerne så ordningen kommer alle borgere i kommunen til gode.

-         Kommunen er mindre sårbar ved fraflytning fra kommunen af en enkelt dyrlæge.

-         Dyrlægen/dyrlægerne kan rejse rundt til kommunens byer efter fast ordning.

Ejere skal stadig af med brugerbetaling for medicin og vaccinationer efter en fast rate der reguleres af dyrlægerne en gang årligt, og de penge dækker udgifterne til medicin og årligt til indkøb af nye instrumenter og inventar m.v.

Hertil kommer så husleje, og der er det jo et spørgsmål om man kan tænke sig en ordning som den der benyttes nu, hvor kommunen kan få lov at bruge klinikken i Dyrenes Venner fremover til disse konsultationer (hvilket jeg ville synes er rimeligt) så udgifterne holdes nede.

-         Skal man ud at finde nye lokaler til en klinik med alt hvad dertil hører af inventar osv., kigger man naturligvis på en større opstartsudgift.

Hvad ville ordningen koste?

I skrivende stund er jeg i samarbejde med Nuummi Uumasut i gang med at skaffe oplysninger til beregning af hvad ordningen vil koste kommunen årligt, så flere forskellige ansættelses-modeller kan beregnes og den mest rentable kan vælges.

Det er svært at skrive hvad den nuværende ordning koster samfundet, som beskrevet tidligere er der flere instanser der indblandes, men hvor det ikke registreres hvad det koster i frivilliges timer, sponsorater der kan frigøres til andre gode initiativer, medicin fra det offentlige, vanrøgt mm.