For 10 år siden, i marts måned 2013, sad en flok dyreejere og afholdt en stiftende generalforsamling i det der kom til at hedde Nuummi Uumasut. Året efter kunne vi åbne Donnas Dyreklinik med tilhørende dyrlæge. Dette havde været en mangel i flere år i Nuuk, og vi har i tiden derefter, kunnet mærke at vores motto " alle dyr har krav på en dyrlæge" holder stik.

Idag 10 år efter, kan vi med stolthed sige at vi har en klinik med hele 3 dyrlæger, et godt samarbejde med både kommune og selvstyre, samt en voksende flok af sunde kæledyr i Nuuk.

Dette er vi stolte af.

Det ville ikke have fungeret uden hjælp fra donorer fra Danmark og USA, samt ikke at glemme, de lokale virksomheder og mennesker der har hjulpet os her og der, så vi har kunnet holde klinikken åben.

Tusind tak for hjælpen, vi håber at kunne blive ved med at holde åbent for alle i årene fremover.

På¨vegne af Nuummi Uumasut

Tom Amtoft, Formand