Her får du information om udgifterne ved at have en hund.

I løbet af en hel levetid vil en hund koste cirka 97.000 kroner – hvilket naturligvis er et estimeret gennemsnit – din hund kan både blive billigere eller dyrere.

Efter hundens første år vil den gennemsnitligt koste dig 550 kroner om måneden.

Hvad er det første du skal gøre 

Du skal først og fremmest sikre dig, at hvalpen er minimum 8 uger gammel, og killingen er minimum 12 uger gammel. Herefter skal du huske at søge om tilladelse. Det gør du ved at udfylde et ansøgningsskema. Du kan hente skemaet på rådhuset eller på din kommunes hjemmeside f.eks. sermersooq.gl. Du afleverer den udfyldte ansøgning om tilladelse i kvikskranken på rådhuset eller sender det pr. mail til SAI@sermersooq.gl

Hvem giver, og hvem får tilladelse ved ansøgningen?
Kommuneqarfik Sermersooq giver først tilladelse til ophold af kæledyr, når dokumentation bl.a. omkring sterilisation, chipning, vaccination samt tilladelse til at holde kæledyr hos din udlejer/boligselskab er i orden. Ovennævnte forhold er bestemt i kommunens hunde- og kattevedtægt, der i øvrigt siger, at alle hunde og katte skal vaccineres mod rabies og chipmærkes. Vedtægter kan hentes på sermersooq.gl.

Bemærk: Bestemmelserne er gældende for samtlige hunde- og katteejere, der i forvejen har tilladelse, der har folkeregisteradresse i Kommuneqarfik Sermersooq.

Hvilke udgifter er der forbundet med en hund?

Der kan være mange udgifter forbundet med en hund. Netop derfor er det en god idé at undersøge det emne, inden man fuldt og fast beslutter sig for at tilføje en hund til familien – måske også nogle udgifter, som du ikke selv har tænkt over endnu. Nedenfor ser du en liste over de økonomiske punkter, som er relevante ved køb af en hund.

  

Anskaffelse

Den første udgift kommer allerede ved anskaffelsen af hunden. Her er det meget forskelligt, som du kommer af med 2000 kr. eller 12000 kr. Typisk afhænger det af efterspørgsel og race.

Du skal også sikre dig at du har tilladelse til at have hund i din bolig

Se bestemmelserne hos INI A/S Kæledyr - INI

Se bestemmelserne hos Iserit A/S Din ret og pligt som lejer (iserit.gl)

Læs mere om tilladelser til hunde og kattehold på din hjemmekommunes hjemmeside:

Sermersoq Kommune Hunde og katte – Kommuneqarfik Sermersooq

Hundeudstyr

Hunden skal naturligvis også have udstyr. Det kan være udstyr som vandskål, hundekurv og hundesnor eller udstyr som tøj og halsbånd.

Hundefoder

Uden mad og drikke, duer helten ikke – og det gælder også for din hund. Der skal købes hundefoder, som jo bekendt er en løbende udgift, som du ikke slipper af med, så længe du har din hund.

Dyrlægeregninger

Man kommer sjældent igennem et helt hundeliv, uden at have besøgt dyrlægen, og det koster. Derfor er den uforudsete udgift vigtig at tage højde for.

Det er et krav, at du dækker vaccination mod hundesyge og rabies, chipning, og sterilisering, hvis dyret er en hunhund. I øvrigt skal du være opmærksom på, at negleklipning, tandrensning, foder mv. er på egen regning

 Se herunder priserne hos Donnas Dyreklinik:

Donnas Dyreklinik: PRISER

Hundeforsikring

Da hundeloven ikke er gældende i Grønland, er det stedlige/lokale vedtægter og sædvaner i Grønland som forsikringen dækker.

Pelspleje

Hvis din hund er af typen, der skal pelsplejes, så er det endnu en udgift at skrive på regningen. Forglem ikke loppekur, tandrens og lign.

Hvor store er udgifterne?

Det er svært at sætte et bestemt beløb for en hund. En idé kunne være at afsætte et beløb hver måned til uforudsete udgifter. På den måde er du altid dækket ind, hvis behovet skulle opstå.