Først og fremmest vil vi fra Inuit Ataqatigiit sige stort tillykke med Nuummi Uumasuts opstart.Det er altid rart at se ressourcestærke mennesker, samle kræfterne om et vigtigt projekt og i sær få råbt politikerne op - godt gået! Tak for et hyggeligt og konstruktivt møde i torsdags. Vi synes I har mange gode pointer og ideer til at bedre dyrevelfærden her i Nuuk. Det vil vi i Inuit Ataqatigiit gerne bakke op om. Jeg skal skynde mig at sige, at vi er kede af den modtagelse vores umiddelbare udmelding fik i forhold til at skaffe en dyrlæge til byen. Det kom til at lyde som om vi ikke er interesserede i projektet, hvilket er langt fra virkeligheden. Det håber jeg vi fik givet indtryk af på vores møde i torsdags. Det er en kunst at begå sig på den politiske scene - noget vi nybegyndere først er ved at lære - men øretæverne tager vi selvfølgelig med. :-) Det, vi forsøgte at sige på vælgermødet lørdag var, at som situationen er i dag, er det veterinærområdet under Naalakkersuisut, der har ansvaret for dyrevelfærden i landet. Der skal derfor ses nærmere på, hvad lovgivningen siger omkring dette, så vi kan afklare hvilke rammer vi kan bevæge os indenfor. Vi skal ligeledes have afklaret hvilke områder det vil give mening at håndtere kommunalt og hvilke der er bedst tjent ved at være forblive under Naalakkersuisut, I vores store by, med så mange mennsker og mange kæledyr, synes vi absolut det er helt på sin plads, at der skal være en dyrlæge! I udviser et initiativ og en viljestyrke der i al sin rimelighed bør støttes. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit meget gerne se nærmere på udregninger på driften af en klinik med en dyrlæge ud fra flere løsningsmodeller.1: en dyrlæge ansat å fuldtid på klinikken 2: en klinik med "deltids-dyrlæge" med udvalgte tider på udvalgte dage - Inuit Ataqatigiit vil gerne undersøge nærmere om de dyrlæger vi har i byen, kunne være interesseret i at deltage i en sådan ordning. Derudover vil vi gerne samarbejde omkring følgende emner: 1: dialog med Ini og Iserit for at bane vej for at få tilladelse til at holde dyr i udvalgte boliger (med egen indgang) 2: udpege rekreative områder, hvor hundeluftere kan lade hunden løbe frit 3: en permanent løsning til afskaffelse af høm-høm-poser (hunde høm-hømmer jo også om vinteren!) Slutteligt vil Inuit Ataqatigiit gerne samarbejde om at finde flere måder der kan indføres brugerbetaling på, som kan være med til at betale for en dyrlægeordning (f.eks. i forbindelse med indførsel af dyr til Grønland). Det er blot vigtigt, at vi holder os for øje, at visse områder, vil give mere mening, at lade blive under veterinærområdet under Naalakkersuisut mens andre giver mere mening at vi klarer selv i lokalområderne, så længe det foregår på en økonomisk forsvarlig måde. Vi ønsker jer alle et rigtigt godt valg og held og lykke med projektet - jeg er sikker på vi ses efter valget!Med venlig hilsen Malene Lynge og Allan Pertti Frandsen Inuit Ataqaqtigiit